• Business-overblik: Dansk platform runder milliardomsætning og stormer frem på børsen

    المصدر: BDK Finans / 28 يونيو 2024 01:42:24   America/New_York

    Godmorgen og velkommen til ugens sidste Business-overblik. Som altid har vi været tidligt oppe for at finde dagens vigtigste historier fra erhvervslivet. I dag skal vi blandt andet forbi: En dansk medicinalkomet, der opbygger reserver til et opkøb Nike, der skuffer i forhold til forventninger Og Microsoft, hvis personale og kunder har været udsat for et russisk hackerangreb Men først skal blikket vendes mod Trustpilot, der leverer milliardomsætning og stormer frem på børsen. God læselyst! Dagens hovedhistorie Trustpilot er i topform på børsen I 2023 rundede Trustpilots danske datterselskab en omsætning på lige over én milliard kroner, mens overskuddet gik fra 15 millioner kroner til 141 millioner kroner. Det skriver Finans. Det danskstiftede selskab, hvor man kan anmelde virksomheders service og produkter, har haft massiv fremgang. Samtidig er det engelske moderselskab braget frem på børsen i London. Selskabets ledelse kalder selv resultatet for en »demonstration af den fortsatte styrke i vores forretning«. Det flotte resultat bliver dog det sidste for den danske stifter, Peter Mühlmann, der i starten af 2024 fratrådte som topchef. Han har ellers haft posten som administrerende direktør i virksomheden siden 2007. For tre år siden blev Trustpilot børsnoteret i London. I det seneste år er kursen steget med over 217 procent. Og der har ikke manglet brugere på platformen. I 2023 var der 20 millioner nye brugere, og der var i alt 267 millioner anmeldelser på Trustpilots side. Det skriver de andre medier om 1. Dansk medicinalkomet samler kræfter til opkøb Den familieejede medicinalvirksomhed Pharmacosmos har netop indgået et forlig i en årelang strid. Forliget giver en indtægt på 300 millioner kroner. Det er positivt for selskabets ambition om et fremtidigt opkøb, skriver Børsen. Med en vækst på 35 procent i omsætningen i det seneste regnskab har virksomheden et år før tid nået sit mål på 2,5 milliarder kroner i salg. Ifølge Børsen har virksomheden i længere tid arbejdet på at få nye investorer, men det er ikke lykkedes. Nu vil selskabet opbygge reserver til et opkøb. 2. Nike skuffer i nyt regnskab Sko- og sportsgiganten Nike nåede ikke analytikernes forventninger for fjerde kvartal i regnskabsåret 2023/2024. Det skriver Børsen. Omsætningen i fjerde kvartal havde et fald på 1,7 procent, til 87,8 milliarder kroner. Det er en smule under analytikernes forventninger, der lå på 89,3 milliarder kroner ifølge Bloomberg. Nikes aktie falder 6,5 procent i torsdagens eftermarked, mens den er faldet knap 13 procent siden årsskiftet. 3. Microsoft: Russiske hackere har spioneret på e-mails Russiske hackere har brudt ind på Microsofts systemer og spioneret på indbakker både fra personale og kunder. Det skriver Reuters. Første gang, virksomheden opdagede det, var for seks måneder siden. Ruslands regering har ikke reageret på Microsofts anklager. Virksomheden siger, at det særligt er den del af personalet, der har undersøgt russiske hackergruppers handlinger, der er blevet ramt af angrebet. Det skriver vi om 1. Coop vinker farvel til flere end 50 butikker, og flere kan være på vej. Ekspert savner »den anden halvdel« af redningsplan I forbindelse med en redningsplan lukker eller sælger Coop 54 butikker. Men allerede nu forbereder koncernen sig på at vinke farvel til endnu flere. Ifølge ekspert mangler koncernen stadig at fremlægge central plan. Læs hele historien her. 2. Her er prisen på at drosle ned på karrieren senere i livet. På ét punkt er det billigere, end man regner med Der vil komme et voldsomt opbrud i tankegangen om, at vi arbejder fuld tid lige indtil den dag, hvor vi går på pension, spår pensionsselskabet Velliv. Selskabet har regnet på, hvad det koster, hvis man ønsker en anden model for sin tilbagetrækning. Læs hele historien her. 3. D'Angleterre leverer flotteste regnskab i hotellets historie Købekraftige kunder gjorde 2023 til et særligt godt år for det ikoniske københavnerhotel d'Angleterre. Fortjenesten har ikke været større i hotellets levetid, mere end 200 år. Læs hele historien her. Det skal du også læse Efter 40 år i spidsen for Harboes Bryggeri: Ølkongen Bernd Griese træder tilbage I flere end 40 år har formand Bernd Griese styret Harboes Bryggeri med hård hånd. Længe har han dog været udsat for kras kritik, og aktionærer som Nordea og Danske Bank har opfordret ham til at trække sig. Nu sker det. Læs hele historien af Nicolaj Vorre her. Det sker på markederne Aktier – indeks og udvikling i procent USA – lukkekurser torsdag: Dow Jones: +0,09 procent S&P 500 +0,09 procent Nasdaq +0,30 procent Asien – indeks fredag klokken 07.00: Japan Nikkei: +0,62 procent Hongkong Hang Seng: +0,56 procent Kina CSI Shanghai: +0,98 procent Tak, fordi du læste med! https://www.berlingske.dk/business/business-overblik-dansk-platform-runder-milliardomsaetning-og-stormer
شارك على،